MIDTJYLLAND: En ny operationsrobot til Regionshospitalet Herning betyder, at flere kræftpatienter fra sommer kan få mere skånsomme operationer. Der findes i forvejen én i Holstebro, men efterspørgslen efter operationsrobotten er så stor, at de nu også har fået en på regionshospitalet i Herning. Robotten, der går under navnet Da Vinci Xi, bliver primært brugt til at operere kræftpatienter i mave-tarm-området og underlivet, oplyser TV Midt & Vest.
I Herning glæder de sig over nyeste apparat i huset. Her mener man, at det er et vigtigt skridt mod, at hospitalet i Gødstrup bliver centrum for højtspecialiseret kræftbehandling i Midt- og Vestjylland.
- Vi vil kunne tilbyde samme høje kvalitet som på Aarhus Universitetshospital og skånsomme operationer til mange flere patienter med endetarmskræft, end vi kan i dag, siger ledende overlæge Niels Hald fra Kirurgisk Afdeling.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.